Om japanese chin

Om racen

Om japanese chin

UDSEENDE: Japanese chin er en lille hund med en velafbalanceret, kvadratisk krop og et orientalsk udseende. Dens fremtræden er aristokratisk og elegant. Den bløde og lige pels har en silkeagtig struktur, og halen bæres i en bue over ryggen.


KENDETEGN: Japanesen er delikat og rengør sit ansigt på en kattelignende måde. Den kan lide at være over jorden og foretrækker derfor ofte at sove i en sofa - eller oven på ryglænet.

Nogle japanese laver "chin spin", dvs. drejer rundt i cirkler, når de er spændte.


STØRRELSE: Hannernes skulderhøjde bør være cirka 25 cm, tæver lidt mindre.


KARAKTERISTIK: En legesyg og følsom selskabshunderace, som elsker at være tæt på familien.


TEMPERAMENT: Intelligent, charmerende og følsom.


FAMILIEHUND: Japanesen er en fantastisk familiehund, men er ikke egnet til familier med små børn på grund af sin størrelse. Den er meget loyal og hengiven over for sin ejer og dennes familie.


PLEJE: Pelsen er lige, lang og har en silkeagtig tekstur. Børstning én gang om ugen er som oftest nok. Pelsen er selvrensende. Øjenområdet bør renses/tørres dagligt.


FÆLDNING: Jep, den fælder - nogle gange mere, nogle gange mindre - og efterlader bløde, fine totter rundt omkring i huset:-)


TRÆNING: Den er forbavsende adræt og vil sikkert have det sjovt med både agility, lydighed og rallylydighed. Dog er det vigtigt at huske på dens følsomme gemyt og lille statur ved enhver form for træning.


: Nogle individer giver lyd fra sig for at advare, men det er ikke en race, som bjæffer konstant. De fleste siger sjældent noget. Nogle hører man aldrig nogensinde gø.


MOTION: Japanesen behøver ikke timevis af motion, men elsker sine daglige gåture og i det hele taget at være sammen med sin ejer på nye eventyr.


SUNDHED: Japanesen er generelt en sund race, men kan som mange andre mindre racer have tendens til patella luxation (løse knæled) - samt hjertelidelsen MMVD (mitralklap insufficiens).

Lige som andre fladnæsede racer kan japanesen være følsom over for høj varme.